En 59-årig mand har søndag aften mistet livet i en motorcykelulykke på Mors.
Det oplyser Henrik Nielsen, vagtchef ved Midt- og Vestjyllands Politi.
Manden kom kørende i vestlig retning ad T.O.R. Skolevej nord for Rakkeby på Mors, da ulykken fandt sted.
- Motorcyklisten kommer af ukendte årsager ud i rabatten, hvor han vælter. Han bliver så fundet af en tilfældig forbipasserende, siger vagtchef Henrik Nielsen.
Politiet fik anmeldelsen klokken 18.48. Det kan ikke sige, hvor længe den 59-årige har ligget på ulykkesstedet, inden han blev fundet. Det formodes dog, at der ikke har været tale om lang tid.
- Der bliver forsøgt livreddende førstehjælp, men desværre må lægen erklære ham død ude på ulykkesstedet, siger vagtchefen.
De pårørende er underrettet om dødsfaldet.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.