En general, 19 officerer, 20 underofficerer, 17 gadebetjente og adskillige medarbejdere i det irakiske indenrigsministerium blev tirsdag tiltalt for tortur. De er anklaget for at have deltaget i tortur af fanger i et fængsel i det østlige Bagdad.
Tortur er ifølge AP tilsyneladende udbredt i det irakiske politi. Sidste år fandt man et torturkammer brugt af politifolk, og for nylig blev en hel politibrigade suspenderet på grund af mistanke om, at de have været involveret i at kidnappe Sunni-muslimer. Flere politifolk er også mistænkt for at vende det blinde øje til den sekteriske vold og indimellem ligefrem hjælpe de såkaldte »dødspatruljer« ved at lade dem passere igennem checkpoints og omgå udgangsforbud.