57-årig mand påkører lastbil i soloulykke og omkommer

Politiet fik klokken 18.03 melding om en soloulykke på Landevejen ved Tuse ved Holbæk.
En 57-årig mand har lørdag tidlig aften påkørt en holdende lastbil.
En 57-årig mand har lørdag tidlig aften påkørt en holdende lastbil. Foto: Colourbox/Free

En 57-årig mand har lørdag mistet livet i et solouheld. Han påkørte en holdende lastbil på Landevejen ved Tuse ved Holbæk.

Det oplyser vagtchef ved Midt- og Vestsjællands Politi Henrik Olesen.

Politiet fik anmeldelsen om ulykken klokken 18.03.

Manden er fra lokalområdet. Hans pårørende er blevet underrettet, oplyser vagtchefen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.