56,3 procent af de 4.141.348 stemmeberettigede danskere har i løbet af søndagen sat deres kryds til EU-parlamentsvalget.

Det er lidt lavere end i 2009, der satte rekord med en valgdeltagelse på 59,5 procent, men stadig et godt stykke over EU-gennemsnittet på omkring 43 procent.

Den store interesse ved valget i 2009 skyldtes sandsynligvis, at vælgerne samtidig kunne stemme ved folkeafstemningen om ændring af tronfølgeloven, så tronen går i arv til kongefamiliens ældste barn uanset køn.

Afstemningen denne gang om dansk tilslutning til den europæiske patentdomstol har tilsyneladende ikke haft samme appel til vælgerne.

2004 var et lavpunkt i den danske valgdeltagelse ved EU-parlamentsvalg. Her valgte kun 47,89 procent af de stemmeberettigede at sætte et kryds.

Det er i år ottende gang, danskerne har kunnet stemme om deres repræsentanter i EU-Parlamentet. Kun ved tre afstemninger har valgdeltagelsen ligget under 50 procent. Mens det er gået fremad med valgdeltagelsen i Danmark, har tendensen været den modsatte samlet set i EU.

Siden det første valg til parlamentet blev afholdt i 1979 har valgdeltagelsen været drastisk faldende i unionen samlet set - fra 62 procent til de 43 procent i 2009.

Denne gang har 43,1 procent af de i alt 388 millioner vælgere stemt. Og selv om fremgangen er minimal, tøver parlamentets talsmand, Jaume Duch-Guillo, ikke med at kalde det "historisk".

- For første gang siden valget i 1979 er den nedadgående valgdeltagelse vendt, sagde Jaume Duch-Guillo søndag aften.

Det er i Østeuropa, at valgdeltagelsen har været lavest i år. Det laveste antal stemmer blev afgivet i Slovakiet, hvor kun 13 procent valgte at gå i stemmeboksen. Dernæst følger Tjekkiet, hvor kun 19,5 procent stemte.