En tirsdag eftermiddag i februar sidste år kvalte en mand sin 44-årige kæreste i Holte, så hun døde to dage senere.
Det mener anklagemyndigheden, der har tiltalt den nu 56-årige mand for drab.
Overfaldet fandt sted i parrets fælles hjem i Holte den 2. februar 2021 omkring klokken 14.30. Kort tid efter fik politiet en anmeldelse om sagen.
Kvinden var efter overfaldet i kritisk tilstand, og kæresten blev i første omgang anholdt og sigtet for drabsforsøg. Han blev fremstillet i retten og varetægtsfængslet på en psykiatrisk afdeling.
I retsmødet var manden tavs, men anklageren oplyste efterfølgende, at han via sin forsvarer havde erkendt de faktiske forhold i sagen.
To dage senere afgik den 44-årige kvinde ved døden, og manden er nu tiltalt for drab.
Anklageren går efter at få ham dømt til anbringelse på en psykiatrisk afdeling på ubestemt tid, fremgår det af anklageskriftet. Han skal også frakendes retten til arv, der er afhængig af kvindens død, lyder det.
Det er endnu ikke besluttet, hvornår retssagen, der behandles ved Retten i Lyngby, begynder.
Ifølge en optælling, som Ritzau har foretaget, blev 35 personer sidste år dræbt eller døde som følge af vold. Ti af de dræbte var kvinder, og i de fleste af de sager menes drabsmanden at være en partner eller tidligere partner.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.