550 slagterarbejdere er blevet fyret efter storbrand i Skive - ledelsen håber, at fyringerne er kortvarige.
En storbrand hærgede mandag Danish Crown-slagteriet i Skive med det resultat, at det ikke er muligt at fortsætte produktionen.
Medarbejderne er indkaldt til fællesmøde fredag morgen.
- Vi håber hurtigst muligt at kunne tilbyde flest mulige midlertidig ansættelse - enten andre steder i Danish Crown eller i Skive, siger direktør i Svinekødsdivisionen, Jens Haven Christiansen, i en pressemeddelelse.
Danish Crown vil nu se på muligheden for at sætte ind med weekendarbejde eller ekstra aftenhold på andre virksomheder.