Politiet er mandag formiddag til stede på en vej i Tisvildeleje, hvor man efterforsker en sag om en 55-årig kvinde, der er død efter knivstik.
En 21-årig mand, som har en familiemæssig relation til kvinden, er blevet anholdt.
Det oplyser Nordsjællands Politi på Twitter.
Anmeldelsen løb ind kort for 8.30 mandag morgen, og politiet har ikke yderligere kommentarer til sagen for nuværende.