En dansk statsborger er blevet anholdt i det sydlige Spanien, fordi han skal have sat ild på en anden hjemløs mand.
Det skriver spanske medier ifølge mx.dk.
Offeret er en 64-årig mand, der lå og sov på en bænk i Fuengirola.
Tilsyneladende havde danskeren set sig sur på den anden, efter at de havde haft en diskussion om tobak.
Derefter skal han have hældt brændbar væske over den 64-årige, som fik forbrændinger på sine ben.
Danskeren er 54 år, skriver mx.dk.
/ritzau/