En midaldrende mand er fredag blevet fremstillet i et grundlovsforhør i Kolding, hvor han er blevet sigtet for at have voldtaget en pige under 12 år.
Det skriver JydskeVestkysten.
Overgrebet på pigen skete ifølge sigtelsen på en adresse i Fredericia mellem den 24. og 25. marts i år.
Avisen skriver, at den 51-årige ifølge politiet har ført en finger op i skeden og endetarmen på den 12-årige.
Det medførte, at hun efterfølgende havde svært ved at gå.
Manden nægter sig skyldig.
Grundlovsforhøret er foregået bag lukkede døre, så det vides ikke, om de to parter kender hinanden, eller hvad der ellers ligger bag sigtelsen.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.