Et skænderi mellem to mænd udviklede sig voldsomt mandag eftermiddag i Vangede nord for København. Her blev en 51-årig mand stukket flere gange med to samuraisværd.
Det skriver Ekstra Bladet.
Ifølge politiet var det en 48-årig mand, der overfaldt offeret. Politiet har anholdt den 48-årige og sigtet ham for drabsforsøg.
- Manden er uden for livsfare, men har fået især et ret alvorligt snit i halsen. Det skete i Vangede i eftermiddag, siger leder af personfarlig kriminalitet hos Nordsjællands Politi Henrik Gunst til Ekstra Bladet.
Ifølge politiet skete overfaldet i "bænkmiljøet" efter et skænderi mellem de to mænd.
- Det (skænderiet, red.) fører så til, at den 48-årige henter to samuraisværd i sin lejlighed, og så tildeler han forurettede de her stik i halsen, siger Henrik Gunst fra Nordsjællands Politi.
Manden, der er sigtet for drabsforsøget, bliver fremstillet i grundlovsforhør tirsdag. Politiet har afhørt vidner, og senere vil offeret og gerningsmanden blive afhørt.
Vangede ligger i Gentofte Kommune.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.