Mens millioner af Pakistanere lider under voldsomme oversvømmelser, skaber store mængder vand nu også problemer i Kina.
Flere end 50.000 kinesere er blevet evakueret, fordi floden Yalu er gået over sine bredder. Det skriver AFP.
Det er voldsom regn, der har fået vandet i Yalu-floden til at stige. Floden deler Kina og Nordkorea, og oversvømmelserne har fået mindst 230 huse til at kollapse, oplyser det statslige nyhedsbureau, Xinhua.
Kina har i år været ramt af de værste oversvømmelser i mange år - tidligere på måneden omkom over 3.000 kinesere på grund af regn. Mange af dem døde i voldsomme jordskred.
Meteorologerne lover voldsom regn det næste døgns tid i de oversvømmede områder.