USA er Guds eget land, men også skydevåbenets. Og masseskyderier er en del af dagens rod og uorden.
Senest var det ved Superbowl-vinderne Kansas City Chiefs's store parade, at personer skød ind i mængden, dræbte en person og sårede flere - heriblandt børn og unge.
Og nok engang bliver der agiteret fra begge lejre, om man skal kigge på våbenloven, som stort set ikke har ændret sig, siden Billy The Kid hærgede det vilde vesten .
Våbenmodstandere vil have mange flere restriktioner. Modstandere af det samt den stærke våbenlobby NRA argumenterer, at hvis bare alle gik rundt med et våben, så kunne man forhindre skyderierne.
Et hurtigt kig på tallene afslører, at skyderier og drab med våben i den grad er en del af amerikanernes hverdag.
* Indtil 15. februar i år er mindst 4.994 mennekser døde af skud fra våben, som svarer til 108 om dagen.
* Yderligere 3.351 mennesker er blevet såret
* Ud alle disse var 147 dræbte teenagere og 31 små børn.
* 49 masseskyderier har fundet sted i år (masseskyderier defineres som mindst fire personer dræbt eller sårede i et skyderi).
* Tallene tæller ikke selvmord med våben.
* I 2023 blev der registreret 43.065 skuddræbte og 36.000 sårede.
* Masseskyderier er blevet mere end fordoblet siden 2014, hvor der var 272. Sidste år fandt der 656 sted.