Der er fodboldfeber i løvernes hjerter. I hvert fald er det ikke længere muligt at få billetter til FCK's udekamp mod Barcelona onsdag den 20. oktober i den catalanske hovedstad.
De 5.000 billetter, som FC København har fået stillet til rådighed, er nemlig blevet fuldstændig revet væk. Det er i øvrigt første gang, at så mange FCK-fans, tager med heltene udenrigs. Den gamle rekord var på Old Trafford i 2006, hvor lidt over 3.000 FCK'ere var på plads.
Barcelona skal vinde kampen over FCK, hvis de vil op på førstepladsen i Champions League gruppe D, som netop toppes af den danske klub, der indtil videre har nedlagt Panathinaikos og Rubin Kazan.