Da man lukkede Give Hospital 1. januar i år, medførte det en auktion over store dele af hospitalets inventar.
I den sammenhæng kom hospitalet ved en fejl til at sælge blandt andet arkivskabe, der indeholdt op mod 500 patientjournaler med personfølsomme oplysninger.
Det skriver Jyllands-Posten.
Avisen har blandt andet været i kontakt med en borger, der har erhvervet et arkivskab, der indeholdt patientjournaler og omslag til patientjournaler.
Sygehusledelsen i området har efter en undersøgelse fået kendskab til en række borgere, der via deres køb på ved møbelsalget har fået ufrivilligt ejerskab over patientjournaler.
- Jeg undskylder mange gange over for de borgere, hvis oplysninger uretmæssigt er havnet i de forkerte hænder, siger Dorte Crüger, direktør på Lillebælt Sygehus til Jyllands-Posten.
Hun oplyser til avisen, at det er et privat firma, der stod for auktionen og håndteringen af arkiverne.
- Men det fritager os ikke fra, at det selvfølgelig er os, der har ansvaret for, at tingene er i orden og bliver håndteret korrekt. Længere er den ikke, siger Dorte Crüger.
Give Sygehus blev lukket ved årsskiftet som en del af besparelser i Region Syddanmark.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.