Siden 1949 har der rullet/drønet motorcykler fra Honda rundt på alverdens veje. Den japanske motorcykelproducent kunne så den 22. maj runde en milepæl, som ingen anden motorcykelproducent nogensinde har rundet: 500 millioner motorcykler og scootere er nu blevet produceret.
Den halve millard enhed – en Honda Activa – blev samlet på fabrikken hos Hondas Motorcycle and Scooter India i byen Gujarat.
Den første Honda: Dream D-Type fra 1949. Foto: Honda
Honda blev grundlagt i 1948 på resterne af de industrielle ruiner fra Anden Verdenskrig. Året efter blev den første motorcykel præsenteret, Dream D-Type.
Otte årtier senere har fabrikken produktion i 23 lande og et salg i over 160 lande og 30.000 forhandlere. Første fabrik, som ikke var i Japan, var faktisk i Belgien, der blev etableret i 1963.
Honda har også i mange år været verdens største motorproducent, hvis man lægger alt sammen, da firmaet udover motorcykler og biler også producerer bådemotorer, plæneklippere, snerydningsmaskiner, pumper, generatorer og meget mere.
I dag er en stor del af salget de små praktiske scootere. Foto: Honda