Rapperen 50 Cent var nødt til at finde en måde at tjene penge på, da han bare var 12 år gammel. Hans narkoman-mor var blevet myrdet, og han levede hos sine fattige bedsteforældre. Han kunne ikke få et rigtigt job, fordi han ikke var gammel nok, og derfor endte han som narkohandler.
"Jeg solgte stoffer, fordi jeg var i en situation, hvor jeg ikke havde andre muligheder. Jeg var så ung, at jeg ikke bare kunne finde et job, så derfor solgte jeg narko, da jeg var 12," forklarer 50 Cent ifølge femalefirst.co.uk.
Gangsta-rapperen ville dog ikke prøve stofferne selv.
"Jeg bliver besat, og gør alting ting fuldt ud - det ved jeg jo. Hvis jeg havde taget stoffer, så havde jeg taget fantastisk mange stoffer. Jeg ville nok tage så mange, at jeg aldrig ville blive mig selv igen. Jeg kender mig selv, og derfor tager jeg aldrig stoffer," forklarer rapperen.
Rapperen blev reddet af Dr. Dre, der så hans talent, og udgav hans musik.