50 Cent vil huskes på samme måde som sit store idol Michael Jackson, når han dør. Og rapperen er overbevist om, at han vil blive endnu mere anerkendt, når han ikke længere er i live, skriver femalefirst.co.uk.
"Som kunstner er du større, når du er borte, end når du stadig er her. Alle kunne lide Michael Jackson mere, ugen efter han døde end ugen før. Måske vil de kunne lide mig bedre, når jeg er væk. Jeg vil helt sikkert gerne huskes som en stor kunstner," siger han.
50 Cent er i gang med at udvide sin professionelle karriere ind i forretning og film, men han insisterer på, at musik altid vil være vigtigst for ham.
"Jeg vil altid først og fremmest være rapper. Det kan godt være, jeg tjener flere penge på mine forretninger uden for rappen, men uden de penge jeg har tjent på at være succesfuld hip-hop kunstner, hvad ville jeg så have til at investere," siger han.