Når man ikke sælger nok album til at nære sit gangsta-ego, ja så kan man jo ligeså godt slå sig på en kæmpe-dildo og et kondom af eget design.
I skuffelse over salget af det nye album 'Before I Self Destruct' planlagde 50 Cent at gøre indtog på det lukrative sexmarked. Men nu er en del af planerne droppet.
"Jeg så en mulighed for at skabe en ny sikker sex-kampagne. 'Wrap It Up'-kampagnen har været i gang så længe, at den ikke længere er effektiv," siger rapperen og fortsætter:
"Jeg tænkte, at det var en fantastisk mulighed for at blive involveret, men det fungerede bare ikke, fordi jeg ville have ting, der kunne forlænge den seksuelle præstation."
Til gengæld er der stadig mulighed for at se en 50 Cent-dildo i handelen. Men om det bliver i naturtro størrelse er ikke sikkert.
"Blå er min favoritfarve, så den skal nok være blå. Men jeg ved ikke, hvor stor den skal være. Jeg ved ikke, om større er bedre, for jeg er ikke sikker på, at mænd vil have deres kvinder til at lege med de virkelig store dildoer," siger han.