Sydøstjyllands Politi blev søndag eftermiddag kaldt til Kolding, hvor en 50-årig mand blev fundet død i åen.
Det var en anden mand, der kort før klokken 15 ringede til politiet.
- Han fortæller, at der ligger en mand i åen ved Ålegården, siger vagtchefen ved Sydøstjyllands Politi, Michael Frank Rasmussen, til Ritzau.
Den afdøde er en 50-årig mand fra Kolding.
Politiet ved endnu ikke, hvordan han er havnet i åen.
- Men der er intet, der tyder på, at der ligger noget kriminelt bag dødsfaldet, siger vagtchefen.
/ritzau/