Der er gang i de royale fødselsdage i disse dage.
Lørdag fylder prinsesse Marie 45 år, og i dag fredag er det Kronprinsesse Mary, der kan fejre sin sidste fødselsdag i 40’erne.
I anledning af Marys 49 år har Kongehuset offentliggjort et helt nyt portrætfoto af kronprinsessen.
- I dag er det Hendes Kongelige Højhed Kronprinsessens 49-års fødselsdag. Kronprinsessen fejrer dagen sammen med sin familie i Frederik VIII’s Palæ på Amalienborg, lyder det i teksten til billedet, som kongehuset blandt andet har offentliggjort på Instagram.
Årsagen til, at den den australsk-fødte Mary kan fejre sin fødselsdag i Danmark, skal findes for godt og vel 20 år siden under OL i Sydney. Her mødte Mary kronprins Frederik på en restaurant - og resten er historie, som man siger.
De to blev i maj 2004 gift i Københavns Domkirke, og i oktober 2005 fødte hun parrets første barn, prins Christian. I 2007 kom prinsesse Isabella til verden, og i 2011 gik kronprinsparret fra mandsopdækning til zoneopdækning, da børneflokken blev udvidet med tvillingerne prins Vincent og prinsesse Isabella.
Lørdag kan man opleve Mary i et interview i forbindelse med Danmarks Indsamling-showet, der sendes fra kl 20 på DR1.
I morgen fylder prinsesse Marie 45 - og det kan du læse mere om her.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.