Ved seneste Europa-Parlamentsvalg i 2014 stemte 48.000 vælgere blankt. Det er et fald på 19.000 stemmer siden Europa-Parlamentsvalget i 2009.
I 2009 var antallet af blanke stemmer på 67.000.
Det viser tal fra Danmarks Statistik.
- EP-valget i 2014 var et valg, hvor der blev diskuteret emner, som vælgerne gik mere op i. Social dumping, manglende arbejdskraft og klima fik flere til at stemme i 2014, siger Derek Beach, der er professor i Statskundskab ved Aarhus Universitet.
Ved Europa-Parlamentsvalget i 2014 stemte 59 procent flere vælgere blankt end ved Folketingsvalget i 2015, skriver Danmarks Statistik.
Vælgerne kan langt bedre forholde sig til folketingsvalget, fordi det har mere at gøre med vælgernes dagligdag, mener Derek Beach.
- Et folketingsvalg er det, vi kalder et førsterangsvalg. De fleste af landets vælgere synes, det er vigtigere og kan forholde sig mere til det, fordi man stemmer om noget, der har at gøre med dagligdagen, siger han.
- Vælgerne kender også partierne bedre og deres holdninger bedre end ved Europa-Parlamentsvalget.
Ifølge Derek Beach vil vælgeradfærden gentage sig.
- Vi har aldrig haft en situation, hvor de to valg lå så tæt på hinanden. Et kvalificeret gæt er, at valgdeltagelsen også vil være lavere til EP-valget denne gang, siger han.
- EP-valget har fyldt meget lidt i forhold til folketingsvalget. Hvis vi ikke havde de to valg på næsten samme tid, så tror jeg, at valgdeltagelsen ved EP-valget ville være højere, siger Derek Beach.
I 2014 var det især på Fanø og i Esbjerg, at vælgere oftest stemte blankt.
På Fanø var der 31,2 blanke stemmer per 1000 afgivne stemme, mens der i Esbjerg var 26,5 blanke stemmer per 1000 afgivne stemme.
I henholdsvis Læsø, Rudersdal, Hørsholm og Gentofte Kommune var andelen af blanke stemmer nede på 7,3 til 12,3 per 1000 afgivne stemme.
Det er den laveste andel sammenlignet med resten af landets kommuner.
/ritzau/