Søndag eftermiddag blev han stukket ned i Holte. Nu er han død af sine kvæstelser.
Politiet har anholdt to mænd i sagen, der er sigtet for drab. De er begge kendt af politiet.
Den første - en 26-årig mand - blev allerede anholdt søndag aften. Den anden mistænkte blev anholdt mandag, oplyser politiet ifølge tv2.dk.
Den 47-årige blev stukket flere steder i kroppen med en kniv foran et busstoppested på hjørnet af Rudersdalsvej og Rudershøj i Holte.
Det lykkedes for den hårdt sårede mand at banke på døren til en villa i Holte og bede om hjælp, før han sank sammen.