Mindst 46 personer er her i nattens løb dansk tid blevet dræbt ved en mineeksplosion i Kina.
Ulykken er sket i en mine nær Pingdigshan i Hunan-provisen, hvor redningsfolk nåede at redde 26 minearbejdere op i sikkerhed, inden minen faldt sammen, skriver BBC.
Ifølge den kinesiske regering har minen været drevet illegalt siden tilladelsen til at drive den blev inddraget den sjette juni. Myndighederne havde slukket for strømmen til minen, men fra officiel side lyder det, at minefolkene havde fundet en måde at arbejde videre på.
De kinesiske miner er blandt verdens farligste. Officielle opgørelser viser, at alene sidste år blev mere end 2.500 personer dræbt ved mine-relaterede ulykker. Dødsfaldene var fordelt på 1.616 ulykker.
Men ifølge uafhængige arbejderforbund er det reelle tal meget højere. Her mener man, at der dækkes over mange ulykker for at undgå, at usikre miner bliver lukket.