En 46-årig mand risikerer flere års fængsel i en sag, hvor han er anklaget for i flere tilfælde at have haft samleje og oralsex med mindreårige drenge.
Familie mistede alt i brand: Nu kæmper de med forsikringsselskabet
Manden brugte internettet til at lokke drenge i alderen 11 til 15 år ved at love dem knallerter eller 2.500 kroner for at være sammen med ham.
Det skriver Fyens Stiftstidende.
Sagens alvor betyder, at den bliver behandlet som en nævningesag, og der er afsat fem retsdage i Retten i Kolding.
Forholdende til drengene er sket i mandens campingvogn, på et motel og i hans lastbil og er foregået i Kolding, Middelfart, Fredericia og Randers.
Pc med børneporno
Da manden blev anholdt i maj 2017 fandt politiet mandens computer i campingvognen, som på det tidspunkt stod parkeret i Middelfart. På computeren var der børnepornografisk materiale.
Ifølge anklageskriftet mødtes den 46-årige flere gange med en 14-årig dreng i Randers. De mødtes blandt andet i hans campingvogn, hvor drengen blev lovet både penge og knallerter.
I et enkelt tilfælde betalte tiltalte den 46-årige en 17-årig mand for en seksuel ydelse.
Den 46-årige skal også have forsøgt at aftale et sexuelt forhold med en 11-årig dreng. Det blev ikke til noget, da drengen valgte at aflyse. Et forhold med en 14-årig blev heller ikke til noget, da drengens mor opdagede, hvad der var ved at ske.
Kendes manden skyldig er straframmen op til otte års fængsel. Der ventes af falde dom i sagen 10. oktober.