Det tætte løb mellem rød og blå blok skaber forventning om, at vi igen slår rekorder, når vi går til valg 18. juni.
88 procent af danskerne afgav deres stemme ved folketingsvalget i 2011, og dermed ligger den danske valgdeltagelse på et niveau, der ellers kun ses i lande, hvor man straffer folk for ikke at stemme.
Men en stor gruppe på 180.000 danske statsborgere vil ikke blive grebet af valgfeberen i samme grad som den øvrige befolkning. Det er indvandrere og efterkommere, som kun vil have en valgdeltagelse på mellem 60 og 65 procent. Det vurderer valgforskeren på KORA Yosef Bhatti, der er ekspert i valgdeltagelse.
Så slemt er det heller ikke
Yosef Bhatti bygger sine forudsigelser om indvandrernes valgdeltagelse på en undersøgelse af indvandrernes stemmer ved folketingsvalget i 2001 og den udvikling, som er set ved de efterfølgende kommunalvalg.
- Indvandrere og efterkommere vil sandsynligvis have en valgdeltagelse, der ligger 20-25 procentpoint under etniske danskeres. Men en valgdeltagelse på 65-70 procent er jo stadig høj i forhold til valgdeltagelsen i mange andre lande, pointerer han.
Kæmpe problem
Men ifølge SF’s folketingsmedlem Özlem Cekic er det et kæmpe problem, at der på den måde er 45.000 stemmer, som aldrig bliver afgivet, fordi valgdeltagelsen blandt indvandrere halter så langt efter etniske danskeres.
- Jeg synes, det er et demokratisk problem, at valgdeltagelsen er så lav ikke bare blandt personer med minoritetsrødder, men også unge og udsatte. Præcis de grupper, som ikke er så godt repræsenteret i Folketinget, siger Özlem Cekic.
Interessen er forduftet
Hun er skuffet over, at der ikke fra centralt hold er iværksat initiativer i lighed med dem, der fandt sted ved kommunalvalget i 2013 for at få flere indvandrere til at stemme. Blandt andre kampagnen ’Alles Valg’, som Social- og Integrationsministeriet iværksatte.
- Den bevågenhed på valgdeltagelsen blandt personer med minoritetsrødder er fuldstændig fraværende denne gang. Hvis vi vil have valgdeltagelsen højere op, bliver vi nødt til at blive ved med at holde fokus på den og gøre det ved hvert eneste valg, siger Özlem Cekic.
SF’eren har imidlertid taget sagen i egen hånd og stemmer dørklokker i udsatte boligområder i både København og Aarhus for at engagere indvandrere i valget. Hendes kampagne har også ført hende også til moskeer, hvor hun har diskussioner med i hendes øjne ’vrøvlende’ islamister, der mener, at Islam er uforenelig med demokratiet.
Indvandrernes eget ansvar
Lignende aktiviteter foretog Özlem Cekic også ved kommunalvalget i 2013 i forbindelse med projektet ’Nydanske stemmer’. Det foregik sammen med folketingskollegaen Fatma Øtkem (V), der ligesom hun selv har tyrkisk baggrund.
Denne gang er Fatma Øtkem imidlertid stået af. Hun mener ikke, at det er nødvendigt at hjælpe nogen til at bruge deres demokratiske ret. Eller at indvandrernes relativt lave valgdeltagelse ved folketingsvalg udgør et demokratisk problem.
- Det ville være et demokratisk problem, hvis indvandrerne ikke havde valgret – ikke, at de ikke stemmer. Det er jo en mulighed, de har, påpeger hun.
Det vrimler med viden
Modsat et kommunalvalg er det ved et folketingsvalg kun indvandrere, der har opnået dansk statsborgerskab, som kan stemme. Ifølge Yosef Bhatti er der cirka 300.000 indvandrere og efterkommere, som kan stemme til kommunalvalg, men ikke til folketingsvalg.
Det gør for Fatma Øtkem en kæmpe forskel.
- Når folk har sagt ja til at blive danskere og har fået dansk statsborgerskab, forventer jeg også noget af dem. Og jeg køber ikke den præmis, at der mangler viden. Det vrimler med viden og muligheder for at opsøge den. I øvrigt undrer det mig, at socialister som Özlem ikke vil have, at vi taler om indvandrere, men selv har så travlt med at fastholde dem i kasser, siger hun.
Svært at planlægge kampagne
I Rådet for Etniske Minoriteter kunne rådsmedlem Bayram Yüksel godt ønske sig en kampagne i stil med ’Alles valg’, som øgede valgdeltagelsen i udsatte boligområder ved det seneste kommunalvalg. Man ved ikke nødvendigvis alt om det danske valgsystem, fordi man har fået statsborgerskab, mener han.
Derfor har rådet også fået omdelt en oplysningspjece til indvandrerklubber. Men bydelsmøderne og andre aktiviteter mangler.
- Forskellen er også, at et kommunalvalg kommer hvert fjerde år på et fast tidspunkt, mens tidspunktet for et folketingsvalg er uforudsigeligt. Derfor er det svært at planlægge aktiviteter i forbindelse med valget, siger han.