Mindst 28 civile er blandt de mere end 45, der i dag har mistet livet i blodige kampe mellem regeringsstyrker og oprørere i Somalias hovedstad, Mogadishu.
Det oplyser en lokal menneskerrettighedsorganisation ifølge New York Times.
Det er det højeste dødstal i månedsvis. Samtidig er mindst 128 er blevet såret.
Somaliske regeringsstyrker angreb før daggry oprørerne, der kommer fra den radikale islamistiske bevægelse al Shabaab, i et forsøg på at tilbageerobre dele af byen, som er kommet under oprørernes kontrol i løbet af de seneste uger.
Begge parter hævdede at have vundet dagens kampe og det var ikke umiddelbart til at se om det var lykkedes for regeringsstyrkerne at tilbagevinde de tabte områder.
Somalia har i mange år været plaget af borgerkrig og de seneste uger er et stort antal mennesker blevet dræbt.