Midt- og Vestjyllands Politi efterlyser nu den 44-årige Peter Bang Kristensen fra Struer på Twitter. Han forlod sit hjem i Struer torsdag den 19. november til fods i ukendt retning.
Sammen med efterlysningen har politiet offentliggjort et billede af den 44-årige mand. Han beskrives som cirka 177 cm høj, almindelig af bygning. Han har mørkt hår og bærer mørke briller. Han er sidst set Iført sort jakke, sorte cowboybukser og sorte sko.
Politiet søger oplysninger fra borgere, der har set Peter eller har kendskab til, hvor han opholder sig. Har man oplysninger i sagen kan politiet kontaktes på 114.