En 42-årig amerikansk kvinde har netop fundet ud af, at hun skal føde sit 19. barn til marts. En opdagelse der sker, få uger før hun bliver bedstemor.
Michelle Duggar og hendes mand Jim Bob, der bor i Arkansas, er kendt fra realityshowet '18 Kids And Counting'. Her kan seerne følge med i den megastore families dagligdag.
Og den vordende mor var ovenud begejstret, da hun fandt ud af, at hun ventede endnu et barn.
"Jeg hoppede op og ned af glæde. Tak Gud. Her er jeg 42 år gammel og troede, at min baby-dage var ovre, og så velsigner du os med endnu et barn," siger Michelle Duggar til skynews.com.
Hun fik mistanke om, at hun var gravid, da hendes otte måneder gamle barn ikke længere vil have mælken fra hendes bryst. Derfor tog hun en graviditetstest, der viste, at hun skal være mor igen, igen.
Michelle Duggars svigerbarn skal føde næste måned, og derved bliver hun bedstemor, før hun får sit 19. barn.
Hun og manden Jim Bob har i forvejen 10 drenge og otte piger - alle med navne, der begynder med J.
Navnet på det kommende barn er endnu ikke fundet - så man kan selv begynde at gætte på, hvad nummer 19 i række kommer til at hedde.