En 42-årig mand mistede fredag aften livet ved en drukneulykke i Limfjorden ved Struer.
Manden blev fundet liggende ved siden af sin båd på lavt vand ved stranden for enden af Nørgårdvej. Men politiet vidste fredag aften ikke, hvordan han var druknet.
- Vi ved, at han var ved at sætte sin båd i vandet, da det gik galt. Hvad der er sket, ved vi ikke, men der er intet, der tyder på en forbrydelse, fortæller vagtchefen ved Midt- og Vestjyllands Politi, Gert Høeg.
/ritzau/