Hvem er mors lille pige? Det er nyfødte Giselle fra Brasilien i hvert fald ikke.
Med sin vægt på 7,1 kilo og højde på 60 cm. er Giselle nemlig en ganske usædvanlig baby.
Rosinete, der er mor til den store pige, er imidlertid vant til at føde babyer, der ligger over gennemsnittet. Giselles ældre søskende vejede nemlig henholdsvis 6 og 5,8 kilo, da de blev født.
Den store brasilianske pige kan dog ikke forvente at få sit navn i Guinness Rekordbog.
Sidste år fødte en kvinde i Indonesien en dreng på 8,7 kilo. Og i 1955 blev en italiensk kvinde mor til en dreng på intet mindre end - hold fast - 10,2 kilo.
Kilde: news.de