Sent fredag aften udspillede sig en skudepisode i Hvidovre ved København. En 41-årig mand blev ramt af skud i låret. Skuddene blev affyret af politiet, som var på stedet.
Nu er manden selv sigtet for drabsforsøg, fordi han skød mod to tilstedeværende politibetjente. Det oplyser anklager ved Københavns Vestegns Politi Jens Rasmussen.
- Han er sigtet for forsøg på manddrab ved at have skudt for at dræbe to politibetjente, der dog undgik at blive ramt, siger Jens Rasmussen.
Manden er indlagt på sygehuset på grund af de skader, han pådrog sig fredag aften. Dermed er han blevet fremstillet for en dommer in absentia - altså uden at være til stede.
Den 41-årige er desuden sigtet for at være i besiddelse af et skarpladt våben og for at affyre skud med det. Skuddene faldt lidt efter klokken 22 på Hvidovrevej.
Manden bliver fremstillet i grundlovsforhør igen, når han er rask nok, oplyser anklageren.
Sagen er overgivet til Den Uafhængige Politiklagemyndighed (DUP), som nu skal undersøge den nærmere.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.