Fiskerne, der fandt liget kort før klokken ti i går formiddag, berettede, at manden havde store sår i nakken. Det viser sig nu at være et skudhul.
Det afslører Østjyllands Politi.
Som led i efterforskningen uddelte politiet i går løbesedler i området for at få eventuelle vidner til at hjælpe med oplysninger.
"Det har givet rigtig mange henvendelser, som har været med til at hjælpe efterforskningen godt på vej," siger efterforskningsleder Jørgen Munk til TV 2.
Han oplyser, at den dræbte mand i forvejen var kendt af politiet.
-Newspaq