Mindst 200.000 kinesere er blevet evakueret fra deres hjem, og omkring 7000 fiskebåde er blevet kaldt på land i takt med, at tyfonen Muifa nærmer sig den østlige del af landet med 160 kilometer i timen.
De kraftige vinde skaber bølger på op mod 11 meter.
Tyfonen har i nat blæst forbi Shanghai med 300 kilometer i timen sammen med kraftig regn, Men byen slap med en kraftig blæst ug uden de store ødelæggelser, som meteorologer har frygtet.
Samtidig er Muifa blevet nedgraderet fra en tyfon til en tropisk storm, og den nåede at smide det meste af regnen, mens den stadig var over vand, skriver CNN.
Meteorologerne mener, at Muifa vil hærge Kina helt frem til mandag aften.
Tidligere har Muifa raseret Phillipinerne og dele af Japan og Taiwan.
Kilde: CNN og BBC