Mad er blevet dyrt – det kan de fleste af os mærke. Prisen på vores fødevarer er steget med næsten 16 procent det seneste år, og det sætter vores madvaner under pres.
I en rundspørge fra Madkulturen, der er en selvejende institution under Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri, svarer halvdelen af os, at vores madvaner er blevet påvirket af prisstigningerne. Og blandt de unge mellem 18 og 25 år rammer prisstigningerne endnu flere – her er det to tredjedele, der har ændret vaner.
- Mens huslejen eller ydelsen på flekslånet ligger fast, er indkøb og madlavning håndtag, vi har kan skrue på, når krisen kradser. Det er der nu rigtig mange af os der gør. For nogle er det et spørgsmål om at lave mad på en anden måde, men for andre har det større konsekvenser”, siger Judith Kyst, der er direktør i madkulturen.
Madlavning er en krisestrategi
Et af de steder, vi ændrer adfærd, er i supermarkedet, hvor hver femte af os nu køber færre varer end tidligere, næsten halvdelen køber oftere budgetvenlige varer, og mere end hver tredje jagter i højere grad datovarer. Kød er en af de råvarer, der nemt kan sluge en stor del af budgettet. Derfor er hver fjerde af os begyndt at købe mindre af det, mens hver femte oftere køber billigere kød end tidligere, fx ved at udskifte oksekød med svinekød.
Også hjemme i køkkenerne sker der forandringer, viser Madkulturens undersøgelse. Her har 44 procent af os mere fokus på at forhindre madspild og få brugt alle vores rester. Hver fjerde køber mindre takeaway, og en femtedel lavere mere hjemmelavet mad.
- Evnen til at lave vores egen mad er ekstremt vigtig, når krisen kradser. Det er jo rigtigt fornuftigt at spare ved at bruge flere rester, strække kødet eller basere et måltid på spidskål og gode rodfrugter, siger Judith Kyst.
- Men desværre er det langt fra alle, der har rutinen i at lave mad fra bunden og finde gode løsninger i køkkenet. Mange synes, det er svært og generelt bliver vi vant til at bruge kortere og kortere tid i køkkenet. Så bliver det hurtigt de mindre lødige løsninger, vi vælger for at spare, fortsætter hun.
Mange springer måltider over
Mens de fleste håndterer krisen ved at justere på indkøb og madlavning, må næsten hver tiende dansker tage mere drastiske sparetiltag ved at springe nogle måltider over på grund af prisstigningerne. Det svarer til godt 400.000 voksne personer.
Blandt danskere med en husstandsindkomst på under 300.000 kr. er det godt hver sjette der af og til springer måltider over på grund af prisstigninger. Og også enlige er i særlig risiko for at måtte droppe måltider.
- Det opfatter jeg som tegn på, hvad man kan kalde madfattigdom i Danmark. Altså en polarisering af madvanerne, som blandt andet vil give en større ulighed i sundhed. Og den form for ulighed vil desværre kun vokse i en fremtid, hvor flere står til at miste rutinen i køkkenet og færdighederne til at lave mad fra bunden, siger Judith Kyst
Fakta
- Knap halvdelen af danskerne (48 %) oplever, at deres madvaner blevet påvirket af den seneste tids stigende priser på fødevarer. Det gælder særligt for unge mellem 18 og 25 år (66 %), husstande med en årlig indkomst på under 300.000 kr. (62 %) og personer med hjemmeboende børn (55 %).
- 9 % af den voksne befolkning springer af og til et måltid over. Det svarer til 405.950 mennesker. For personer med en husstandsindkomst under 300.000 kr. om året er det 17 %, og blandt unge mellem 18 og 25 år er det 21 %.
- Knap halvdelen af os (44 %) har fået mere fokus på madspild.
- Hver femte (18 %) er begyndt at lave hjemmelavet mad oftere. Blandt de unge mellem 18-25 år gælder det hver fjerde (24 %).
- 9 % laver oftere mad fra bunden, som de tidligere ville købe færdiglavet.