PBS har ifølge politiken.dk modtaget indsigelser fra 4.000 Sterling-kunder - heraf 1.000 danskere - der har betalt med internationale betalingskort.
Og de kan alle regne med at få de penge tilbage, som ellers så ud til at være spildte, da lavprisselskabet måtte dreje nøglen om.
"Såfremt kortholderne har udfyldt indsigelsen korrekt, og det går vi ud fra, så får 4.000 forbrugere godtgjort beløbet," siger kommunikationschef i PBS, Pernille Kylling.
De kunder, der har brugt Dankort til at købe flybilletterne, får til gengæld en lang næse.
Ved køb af en billet på dansk grund eller i danske kroner, bliver dankortet nemlig sidestillet med et køb i kontanter, og så er varen ifølge dansk lovgivning leveret med kvitteringen eller billetten.
-Newspaq