4.000 danskere hænger på dobbelt husleje

Sælgere af ejerlejligheder har svært ved at komme af med deres bolig, og derfor har op imod hver femte sælger to huslejer.

Det kan være svært at vente med at slå til, hvis drømmelejligheden pludselig er til salg. Men det kan give problemer, hvis den gamle bolig ikke er solgt, skriver Børsen.

Op imod hver femte sælger af en ejerlejlighed har i øjeblikket to lejligheder og må derfor betale dobbelt husleje.

Til Børsen siger Jan Nordmann, kommunikationschef i ejendomsmæglerkæden EDC:

»Et gæt er, at cirka 4.000 boligejere i hele landet sidder i den situation. Det er mere end det var for et år siden.«

Hans vurdering bygger på en rundspørge hos kædens 265 mæglerfirmaer.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.