Fortvivlelsen over den græske krise ramte i weekenden danske charterturister.
Ikke færre end 4.000 rejsende måtte vente i de græske lufthavne på et fly hjem. I morges klokken fem kom de sidste danskere af sted med 11 timers forsinkelse.
Men situationen, hvor de græske flyledere ikke ville møde på arbejde som protest mod nedskæringer, hæmmer turismen, mener salgsdirektør for Star Tour, Stig Elling.
Det har fået rejsebureauet til at indgive en klage til de græske myndigheder, med beskyldninger om gidseltagning.
"Nu har de sporadisk gjort det fire uger i træk, med en stor optrapning i går, og vi ønsker ikke, at det her skal fortsætte. Det er en politisk situation, vi ikke kan blande os i, men de må tage hånd, om det de lever af, og det er turisme. Vi vil ikke have, at vores gæster skal være gidsler i det her spil," siger Stig Elling til Newspaq.
Star Tour har i klagen forslået, at militæret kunne sættes ind med henvisning til, at man for et år siden oplevede samme situation i Spanien, og her overvågende det spanske militær luftrummet.