Selv om det efterhånden er lykkedes brandfolkene at få kontrol over størstedelen af de mange skovbrande i Rusland, fortsætter dødstallet med at stige.
Ifølge CNN er det samlede dødstal nu steget til 40, og samtidig har den russiske præsident Dmitry Medvedev erklæret undtagelsestilstand for 500 byer i den vestlige del af landet.
De mange skovbrande er resultatet af en udsædvanlig varm sommer i Rusland. I landets hovedstad Moskva har man således målt temperaturer på helt op til 39 grader - det højeste nogensinde.
Ifølge de russiske myndigheder er de fleste brande startet, fordi folk brænder affald af i de tørre skovbund, taber cigaretter eller ikke slukker deres bål ordentligt.
Selv den russiske sommer normalt er relativ kort, så forventer metrologerne, at det varme vejr fortsætter langt ind i august, og ind til videre er der ingen tegn på regn. Imens kæmper godt en kvart million soldater, arbejdsfolk og brandfolk nu på at få bugt med flammerne, som dækker et område på 115.000 hektar.