I løbet af torsdag er Udenrigsministeriet blevet kimet ned af bekymrede danskere, som ikke har kunnet få kontakt til deres pårørende.
Ministeriet arbejder på at få kontalt til de rejsende danskere i Peru, men de står over for en vanskelig opgave, eftersom store dele af telefonnettet enten er overbelastet eller ødelagt på grund af jordskælvet.
I øjeblikket mangler Udenrigsministeriets Borgerservie at få kontakt til 40 danskere, siger vagthavende i Borgerservice, Mikael Winther.
- I løbet af dagen har vi heldigvis fået tilbagemeldinger fra folk, som siger, det er lykkes dem at kontakt til pårørende i Peru. Men vi mangler stadig at få fat i 40 mennesker, Myndighederne derneder oplyser dog, at de ikke har fundet nogle udlændinge blandt de døde, man indtil videre har fundet, siger han.
Udenrigsministeriet følger situationen gennem det danske generalkonsulat og den finske ambassade i Lima, mens de også har kontaktet rejsebranchen. En stor del af de 40 forsvundne danskere har sandsynligvis ikke opholdt sig i det værst ramte område.
Jordskælvet ramte i området omkring byerne Pisco, Ica og Chincha Alta natten til torsdag og målte 7,9 på Richter-skalaen.