Anton Nielsen og Viggo Toft-Jørgensen er netop blevet dømt skyldige efter paragraf 14 - terrorparagraffen.
De to 3F'ere har gennem de foreninger, de er formænd for, doneret penge til henholdsvis PFLP og FARC.
Murer Anton Nielsen er 72 år og fik en dom på seks måneders. Dog gjorde dommeren de fire måneder betinget på grund af den dømtes alder - dermed skal han højst to måneder bag tremmer.
Den 52-årige tømrer Viggo Toft-Jørgensen har fået en dom på seks måneders fængsel, alle månederne blev gjort betinget, så i modsætning til hans partner slipper han umiddelbart for fængsel.
Begge skal betale sagsomkostninger og Anton Nielsens forening, Horserød Stutthof Foreningen, der ud over de to herrer var sagsøgt, skal betale sagsomkostninger og en bøde på samlet 10.000 kroner.