Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
3Fs formand, Per Christensen, støtter Klimarådets anbefalinger i en ny rapport med fokus på klimavenlige afgiftsomlægninger:"En lavere afgift på el til opvarmning kan fremme anvendelsen af varmepumper, som bl.a. kan afløse biomasse i fjernvarmesektoren. Det vil give flere gevinster: Mere effektiv udnyttelse af dansk vindenergi, ekstra beskæftigelse forbundet med investeringerne i varmepumper samt en samfundsmæssigt bedre udnyttelse af biomassen. Omlægningen forudsætter dog bred politisk opbakning og ro om vindenergi-planerne, så energiselskaberne og andre grønne investorer vil etablere nye vindmølleparker for at kunne dække det fremtidige elforbrug.""Forslaget om omstilling af persontransporten fra fossile brændsler til nul-udslips-biler er også en rigtig god ide, men vi har brug for en overgangsordning til persontransport, hvor man anvender biobrændstoffer i benzinen, som er til gavn for klimaet. Elbilerne er endnu ikke klar til de lange transportbehov, og derfor er det godt, at Folketinget vil indføre krav om at iblande 2,5 pct. bioethanol i benzin fra 2017," siger Per Christensen.I Klimarådets rapport konkluderes bl.a.:Persontransporten skal omstilles fra biler, der drives af fossile brændsler, til nuludslipsbiler, og varmesektoren skal i langt højere grad baseres på el fra vedvarende energikilder. På disse to områder kan en målrettet politisk indsats skabe en bedre afgiftsstruktur, der kan understøtte elektrificeringen af samfundet og sikre samfundsøkonomiske besparelser frem mod det langsigtede mål i 2050.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.