”Mine medlemmer siger til mig: Poul Erik, du skal holde fast i efterlønnen i de år, den er tilbage. Du skal gøre, hvad du kan, for at holde fast i dagpengene, og du skal gøre, hvad du kan for at forsvare vores rettigheder."

”Det er det budskab, jeg har fået. Og så skal jeg jo ikke støtte dem, der vil det modsatte politisk.”

”Derfor er valget ret enkelt.”

Den politiske vej

3F-formand Poul Erik Skov Petersen toner nu rent rødt flag. I måneder har han givet sin ubetingede støtte til en S-SF regering under Helle Thorning-Schmidts ledelse, og nu gør han det helt klart, at han kender prisen for en fagforening, der går den politiske vej:

Ingen ultimative krav. Ingen snak om boligskat. Ingen offentlige diskussioner om 12 minutter den ene vej og 12 minutter den anden vej.

Han bekender sig til fagbevægelse 'classic' - hvor det faglige ben går side om side med det politiske, og hvor de sammen danner en bevægelse.

Min ledestjerne

Det er det, han vil gøre helt klart for sine medlemmer, når han lørdag møder dem til kongres i Aalborg.

"Det vil være min ledestjerne i de næste tre år," siger han.

”Skal du til at blande dig mere i politik?”

”Ja, det kommer vi til.”

Tættere samarbejde

”Hvilken rolle skal 3F spille i en S-SF-regering?”

”Jeg ser et tættere samarbejde, det er helt klart. Hvis man kigger på S-SF’s plan, lægges der jo op til et helt anderledes forpligtende samarbejde med arbejdsmarkedets parter. Det er den del, der er interessant for os. ”

Gennem i hvert fald et halvt år har Poul Erik Skov Christensen sammen med fagbosserne fra LO, Metal og HK holdt meget tætte møder med den socialdemokratiske top.

De røde, de pæne og de pragmatiske

I den sandwich gemmer sig en meget bred skare af LO’s medlemmer: De røde i 3F, de pragmatiske i Metal og de pæne i HK. Der mangler kun FOA – men de bliver holdt ude på grund af deres formand.

I foråret var banen klar for den nye forbrødring mellem parti og fagbevægelse. Regeringsskiftet var en realitet i meningsmålingerne– lige indtil Helle Thorning-Schmidts skattesag vendte op og ned på det billede. Nu ligger blokkene lige – men det har ikke fjernet 3F-formandens tro på et regeringsskifte.

”Det er selvfølgelig kedeligt med skattesagen, men jeg er meget fortrøstningsfuld i forhold til, hvordan det vil gå.”

De satans 12 minutter

En anden knast er de berømte 12 minutter. Der engang var geniale, men nu er blevet ”De satans 12 minutter”.

”Når vi møder folk på gade og vej, og når vi undersøger medlemmernes holdninger, er der et massivt flertal, der vil arbejde sig ud af problemerne. I stedet for at spare.”

”Men vil de arbejde en time mere om ugen?”

Borgerligt spin!

”Det, det drejer sig om er, at der skal gang i beskæftigelsen. Forudsætningen for at diskutere om den samlede arbejdstid skal sættes op er jo, at der bliver sat gang i beskæftigelsen.”

”Og så vil det være en del af en overenskomst-forhandling. Derfor er det rent politisk spin, når de borgerlige vil have, at vi skal sige noget om det nu.”

Svært tema ...

”Men det kunne være, at dine medlemmer ville vide noget?”

”Jo – men det er altså et tema, der er svært at komme ind på, når man står lige foran overenskomst-forhandlinger på det offentlige område.”

”Og hvor vi i forhold til overenskomstforhandlingerne på det private område ikke ved, om der på det tidspunkt er etableret et treparts-forum, som jeg forestiller mig skal sidde over en længere periode.”

To til fire år

”Det, der kommer ud af en forhandling, skal håndteres via overenskomstforhandlingerne, og derfor er det medlemmerne, der skal diskutere: Hvad vil vi sige ja til, og hvad vil vi sige nej til?” siger Poul Erik Skov Christensen og vurderer, at der vil gå to-fire år, før den ekstra arbejdstid skal gøres konkret.

”Taler vi stadig om 12 minutter, når vi når frem til valget?”

”Det ved jeg ikke.”

En gammel rolle

Man behøver ikke briller for at konstatere, at 3F-formanden ikke er overdrevent vild for at tale om lige det emne.

”Det er en gammel rolle, du skal spille igen. Det var jo ikke lutter fryd og gammen under den seneste socialdemokratisk ledede regering i 90’erne?”

”Nej, det var det ikke. Dengang oplevede jeg ikke nogen særligt god dialog. I perioder var den fraværende. Lidt for meget ’mig alene vide’ – både i partiorganisationen og også i forhold til fagbevægelsen. Vi følte ikke, vi blev regnet for noget.”

De var selv uden om det

Det dårlige forhold førte til, at partiet først brød de formelle bånd til fagbevægelsen – og så svarede fagbevægelsen igen med at bryde de økonomiske bånd til partiet.

”Vi ville aldrig have sagt ja til at bryde de formelle bånd og dermed stoppe alt det, vi havde i fællesskab, hvis ikke det var, fordi vi ikke var på bølgelængde.”

Nu er det anderledes.

Nu lytter de

”Jeg føler tydeligt i de her år, at der er en parathed og villighed til at lytte på de problemer, vores medlemmer har i hverdagen. Og der er en vilje til at ville flytte de barrierer for et mere retfærdigt samfund, som vi peger på.”

”Det er sket en ændring efter valget i 07. ”

Og så har det også noget med Helle Thorning-Schmidt at gøre. 3F var ikke begejstrede for hende i starten – for nu at sige det mildt:

Nu er hun ok

”Hun var ikke mit førstevalg, men jeg kan se, at der er mange kvaliteter i hende. Hun kan stå distancen.”

”Hun har også ændret sin politik?”

”Ja, det har hun. Det var meget midtersøgende i starten, det kritiserede jeg ad helvede til. Det var dybt frustrerende ikke at kunne se forskel på de borgerlige og på socialdemokraterne. Der har hun fået mere styr på tingene.”

Skatten er glimrende

”Hvilke krav har du til S-SF? Er du enig i, at skatteskruen ikke er fredet, og at millionærskatten ikke er nok?”

”Nej, det er glimrende, at de rige skal betale mere i skat. Jeg tror, det er nok.”

”Hvad med de medlemmer, der ikke er S-SF?”

Det skal jeg ikke blande mig i

”Når jeg er ude på en arbejdsplads, og en siger, ’jeg stemmer Venstre’ eller ’jeg er medlem af Dansk Folkeparti’, siger de, at det skal jeg ikke blande mig i.

”Nej, det skal jeg ikke blande mig i – men det er min forpligtelse at forsvare deres rettigheder. Og hvis det indebærer, at vi optræder, som vi gør, så hænger det sammen. Jeg har aldrig nogensinde oplevet andet end respekt for det.”

”Hvor meget skal rulles tilbage fra genopretningspakken? Har du skarpe krav?”

Dagpenge? Bop-bop-bop

”Jeg har jo forventning om, at den huskekage, som vi fik mht fradragsretten for fagligt kontingent, bliver rullet tilbage.”

”Hvad med dagpengeperioden – skal den være fire år igen?”

”Ja, men altså nu må vi se. Mht dagpenge og dagpengeperiode vil jeg ikke komme med ultimative krav. Hvad er der økonomi til? Men det er klart, at dagpengeperioden og udhulingen i dagpengene har vores store opmærksomhed.”

Og så kommer vi ikke det nærmere!

Beskæftigelse, beskæftigelse, beskæftigelse

”Hvad skal en S-SF-regering levere?”

”Den skal levere beskæftigelse.”

”Hvad er uspiseligt?”

(Her følger en meget lang pause:)

”Jeg kan slet ikke forestille mig, at de skulle komme med noget, de ikke skulle komme med.”

Ti år med de borgerlige

”Er der emner, du ikke kan tage op før et valg?”

”Nej – men det, jeg vil være meget tilbageholdende med at diskutere, er arbejdstiden.”

”Vil du føle dig mere forpligtet – mindre kritisk – ved en S-SF-regering?”

”Hvis det er sådan, at der bliver lyttet til en, vil man nok også tænke sig lidt mere om inden man går ud og kritiserer.”

"Vi har lært af ti år med en borgerlig regering!"