Små, blodsugende dyr er formentlig skyld i mindst 38 dødsfald i en række afsides landsbyer i Venesuela. Sygdommen, der har ramt warao-indianere, er formentlig rabies, som er blevet spredt af vampyrflagermus. Det siger flere eksperter til nyhedsbureauet AP.
Laboratieundersøgelser har endnu ikke bekræftet årsagen til de mange dødsfald, men ifølge den amerikanske rabies-ekspert Charles Rupprecht, er der meget som tyder på, at de døde er blevet smittet med rabies.
- De kliniske symtomer passer med rabies, siger han til AP og understreger, at den mest sandsynlige smittekilde er vampyrflagermus, der spreder sygdommen, når de suger blod fra indianerne om natten.
- Vampyrflagermus er meget dygtige til at tilpasse sig, og for dem er Homo Sapiens et meget let måltid, siger han.
De venezuelanske sundhedsmyndigheder er nu gået i gang med at undersøge rabies-udbruddet, og man vil i første omgang sende myggenet til de afsides landsbyer, så beboerne kan beskytte sig mod blodsugerne om natten.