37-årig stukket i ryggen i Fredericia

Offeret blev angrebet af en 36-årig mand på en privatadresse i byen. Gerningsmanden er anholdt.

En 37-årig mand er natten til mandag blevet stukket i ryggen med en kniv på en privatadresse i Fredericia.

Overfaldet skete på Møllebo Allé, men politiet ved endnu ikke, om offeret er i livsfare.

- Han er kørt til behandling på sygehuset i Kolding, oplyser vagtchef Henrik Dam fra Sydøstjyllands Politi.

En 36-årig mand er blevet anholdt for knivoverfaldet, og politiets efterforskere er i øjeblikket i gang med at undersøge de nærmere detaljer i sagen.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.