I onsdags døde mere end 3.500 amerikanere af corona. Alligevel mente præsident Trump ifølge CNN ikke, at det var værd at nævne. Han tweetede dog en hel del om torsdagen – om valgsvindel og andre ting, der står hans hjerte nærmere.
På trods af vaccinationer lige nu bliver givet i tusindvis om dagen i det hårdt ramte land, så er dødstallene og smitten så alarmerende høj, at mange kalder den ude af kontrol og frygter for januar, hvor folk i julen har været forsamlet og dermed spredt den endnu mere.
Her er nogle af de skræmmende tal lige nu:
* På en uge er der dagligt registreret et gennemsnit på 215.729 nye Covid-19-tilfælde - endnu en rekord ifølge John Hopkins.
* I onsdags toppede tallene med 247.403 nye tilfælde
* 2.569 dødsfald dagligt i gennemsnit, hvor onsdagens tal altså var hele 3.656 døde.
* 113.090 er lige nu indlagte med Covid-19 på amerikanske hospitaler - også en trist rekord.
* Top 10: Største koncentration af tilfælde er i hhv. Rhode Island, Ohio, North Dakota, Alaska, Tennessee, Alaska, Idaho, Nevada, South Dakota og Kansas
* Iowa oplever flest døde per indbyggere.
Festerne i Det Hvide Hus fortsætter. Her står førstedame Melania Trump uden mundbind foran hjemmets juletræ. Foto: Scanpix
De amerikanske sundhedsmyndigheder advarer mod al social kontakt med familiemedlemmer og venner over juledagene. Et budskab, som kan være svært at nå ud med, når Det Hvide Hus allerede nu har afholdt adskillige fester og sociale events de seneste dage og har planlagt flere den kommende tid op til jul.