Uroligheder mellem kristne og muslimer har kostet mere end 3600 personer livet i Nigeria siden 2016. Og langt de fleste drab er sket i år.
Det oplyser Amnesty International i en ny rapport.
Rapporten dokumenterer en tiltagende vold i landet, som kan påvirke det nigerianske præsidentvalg i februar 2019.
Præsident Muhammadu Buhari genopstiller med håbet om at sikre sin anden periode som præsident.
Men hans valgkamp er påvirket af anklager om, at han har valgt side i den voldelige konflikt mellem muslimske hyrder og kristne landmænd.
For de muslimske hyrder er en del af den etniske gruppe fulani, som præsidenten også er en del af. Præsidenten har afvist alle anklager om at holde hånden over hyrderne i konflikten.
- De nigerianske myndigheder har fejlet ved hverken at efterforske de lokale sammenstød eller bringe gerningsmændene for retten, skriver Amnesty i rapporten.
- Det har medført en blodig eskalering i konflikten mellem landmænd og hyrder landet over og resulteret i mindst 3641 døde i løbet af de sidste tre år.
Ifølge Amnesty har den eskalerede konflikt også fordrevet tusindvis af mennesker fra deres hjem.
Siden januar 2016 har der været i alt 310 dødelige sammenstød mellem grupperne. 57 procent af sammenstødene er sket i 2018, lyder det i rapporten.
- Angrebene har været planlagte og koordinerede med brug af AK-47 maskingeværer, siger Osai Ojigho, direktøren for Amnesty i Nigeria.
- Alligevel har myndighederne gjort meget lidt i forhold til forebyggelse, anholdelser og retsforfølgelse. Selv når der har været tilgængelig information om gerningsmændene, siger hun.
I den første halvdel af 2018 har konflikten kostet seks gange så mange mennesker livet som angreb begået af den militante gruppe Boko Haram.
Det vurderer ICG, International Crisis Group.
Volden har rod i en længere strid om jord og ressourcer, som ifølge eksperter er blevet forværret af klimaforandringerne.
/ritzau/