Julia Robert er under fuld overvågning, når hun indspiller sin nye film 'Eat, Pray, Love' i Indiens hovedstand New Delhi.
350 politimænd og sikkerhedsvagter er linet op, når skuespillerinden er på optagelser. Mindre kan ikke gøre det for Pretty Woman-stjernen. Sikkerhedsfolkene er specielt på vagt, når Roberts opholder sig i den lille by Pataudi, hvor hun bor midlertidigt. Det skriver digitalspy.co.uk.
De fleste af sikkerhedsfolkene går dog civilt klædt og er bevæbnet med bambuspinde. De er nemlig mest ansat til at holde ro og orden, så stjernen kan få fred fra nysgerrige fans.
Filmen 'Eat, Pray, Love' får premiere i 2011 og har udover Julia Roberts også Jarvier Bardem, James Franco og Richard Jenkins på rollelisten.