Under dagens grundlovsforhør erklærede en 35-årig mand sig ikke skyldig i uagtsomt manddrab efter at have påkørt en 16-årig dreng, der senere døde.
Det oplyser politiet ifølge politiken.dk.
Manden så tidligt i morges nogle unge, der var beskæftiget ved hans firehjulscrosser uden for hjemmet. Han forfulgte dem, da de forsøgte at stikke af.
Han ville afskære gruppens flugt, men ifølge politiet var det ikke en bevidst handling, da han ramte den 16-årige, der blev kørt over og fanget under bilen.
Der havde natten forinden været mange indbrud og tyverier i samme område omkring Sabroe ved Århus.