En 35-årig mand, der formodes at have dræbt sin 27-årige samlever i Holte, blev mandag aften anholdt.
Politiet anholdt manden på Tagensvej i København kl. 20.50.
"Vi søgte ham som gerningsmand til drabet og søgte ham på forskellige relevante relevante adresser hos bekendte. Og da vi var ved en af de adresser mødte vi ham på gaden og anholdt klokken 20.50," siger politiinspektør Flemming Poulsen fra Nordsjællands Politi til Nyhedsbureauet Newspaq.
I eftermiddag fandt politiet den 27-årige kvinde knivdræbt på sit kollegieværelse i beboelsen Skovlyporten i Holte.
Han fortæller, at politiet en enkelt gang tidligere har været kaldt til adressen i Skovlyporten i Holte efter husspektakler.
"Det var i forbindelse med samlivs-ophør, hvor vi var i kontakt med kvinden, men hvor hun ikke ønskede, at der blev gjort mere ved sagen," siger politiinspektør Flemming Poulsen.
Den formodede drabsmand er ikke tidligere kendt af politiet, og kvinden var en almindelig studerende.
"Jeg kan fortælle, at parret er var belastet som sådan."
Den 35-årige skal nu afhøres og siden fremstilles i
grundlovsforhør i morgen.
"Vi ved at gerningsmanden har ringet til nogle fælles bekendte og at den ene bekendte har ringet til politiet også er taget ud på adressen," siger Flemming Poulsen.
"Som landet ligger nu kan vi sige, at han selv har indikeret, hvad han ville og hvad han har gjort," siger politiinspektøren.
Den 35-årige er ikke kendt af politiet fra tidligere kriminelle forhold.