Omkring 33.000 danskere får brev om, at de foreløbig står til at blive trukket i deres ydelser som konsekvens af kontanthjælpsloftet.
Regeringen havde skønnet, at 27.800 fuldtidspersoner i år ville blive ramt.
- Det er nogenlunde som forventet, siger beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen (V), der understreger, at det regnetekniske begreb "fuldtidspersoner" ikke direkte kan sammenlignes med det antal danskere, der reelt bliver ramt.
Fuldtidspersoner dækker både over dem, der er på kontanthjælp hele tiden, og dem, der er det en del af tiden.
Kontanthjælpsloftet er et loft over den økonomiske støtte til kontanthjælpsmodtagere - i form af boligydelse og særlige ydelser. Regeringens argument er, at ledige skal have større økonomisk incitament til at tage et arbejde.
Loftet er blevet kritiseret for blot at gøre de arbejdsløse fattigere uden at få dem i job. Men den kritik preller af på ministeren.
- Meningen med kontanthjælpsloftet er jo at sikre, at mennesker, der fuldt ud er på kontanthjælp, har et rådighedsbeløb, der ligger lidt under det rådighedsbeløb, man har, når man fuldt ud arbejder til en overenskomstmæssig løn, siger han.
Får man i løbet af oktober nogle arbejdstimer, kan man komme helt ud af kontanthjælpsloftet, påpeger Jørn Neergaard Larsen:
- Vi har bygget det op på en sådan måde, at hvis bare man nu får fodfæste på arbejdsmarkedet med seks timer om ugen, så er man i stand til at arbejde sig ud af virkningerne af kontanthjælpsloftet.
Kritikere har påpeget, at også sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere vil blive ramt af loftet.
- Det ligger i kontanthjælpssystemets natur, at der altid vil være syge, der er på kontanthjælp. Og derfor vil der også være syge, der bliver omfattet af kontanthjælpsloftet, lyder ministerens svar.
I løbet af efteråret skal bunken af kontanthjælpssager gennemgås for at vurdere, om folk er arbejdsdygtige eller reelt er for syge til at være på kontanthjælp og i stedet eksempelvis skal igennem et ressourceforløb.
- Kontanthjælp skal være en midlertidig ydelse, siger Jørn Neergaard Larsen.
I løbet af efteråret vil I kigge på det. Er det tilfredsstillende, når der allerede 1. oktober er sygdomsramte kontanthjælpsmodtagere, der mister en del af deres ydelser?
- Ja, det er det. Vi er jo i den situation, at man ikke kan løse alle opgaver på én gang.
- Vi ønsker under alle omstændigheder at sikre, at mennesker, der er på kontanthjælp - uanset hvorfor de er det - har en lidt mindre, samlet offentlig forsørgelse, end når man arbejder til en overenskomstmæssig mindsteløn.
1. oktober træder også 225-timers reglen i kraft. Det vurderes, at den vil ramme 9000 fuldtidspersoner om året.
Reglen betyder, at kontanthjælpsmodtagere bliver skåret i kontanthjælpen, hvis de ikke har haft mindst 225 timers almindeligt lønnet arbejde i løbet af et år.
/ritzau/